I over 35 år har narkoproblematikken præget Vesterbro og skabt konflikter mellem beboerne og nogle af de mest udsatte borgere i samfundet – stofbrugerne. Debatten om fixerum og ønsket om at finde en løsning, der skaber værdige forhold for både stofbrugere og beboere, har stået på næsten lige så længe. Men der kom aldrig nogen fra hverken stat eller kommune, selv om erfaringerne med fixerum fra udlandet og andre storbyer taler deres tydelige sprog om de sociale, sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske gevinster ved at skabe sikre rammer for indtagelse af stoffer.

I sidste ende blev det beboerne på Vesterbro, der tog initiativ og ansvar. De dannede Foreningen Fixerum, købte en brugt ambulance i Tyskland, indrettede den efter alle kunstens regler og sendte den ud de steder, hvor stofbrugerne fixede i det offentlige rum. Det mobile fixerum – fixelancen – åbnede den 12. september 2011 og tilbød rene sprøjter, kanyleopsamlere og sundhedspersonale, der kunne træde til, hvis nogen fik en overdosis. Med enkle midler brød beboerne med den visionsløse narkopolitik, der har præget København siden 1970’erne, og som har kostet knap 300 stofbrugere livet hvert år på landsplan. Det mobile fixerum har fra første dag mødt stor opbakning blandt både beboere og erhvervsliv – og ikke mindst stofbrugerne. Dermed er det et tydeligt eksempel på, hvordan borgerne gennem konkret handling kan transformere lokalsamfundet og løse selv meget fastlåste problemstillinger. Det er en vigtig bevægelse og historie, som vi har forsøgt at indramme.

Bogen er en samling af indtryk, interviews, billeder og historier om det mobile fixerum og de mennesker, der har brugt tid og energi på at holde det kørende. Den giver ikke svaret på, hvorfor det tog 35 år, og hvorfor det lykkedes nu – men den fortæller historien ud fra et lokalt perspektiv, hvor vi giver ordet til stofbrugere, beboere og frivillige fra fixelancen.

Redaktionsgruppen

Thelma, Ole og Steen