Tirsdag, 23 juni, 2009 - 23:00

Løsninger på den bedre velfærd ligger hos brugerne af den og ændret politisk struktur.

Vesterbros kamp for et stofindtagelsesrum til stofbrugerne i bydelen er et klart bevis for at udviklingen af vores velfærd ikke handler om brugernes behov, ikke tager udgangspunkt i international såvel som national dokumenteret viden på området eller lokalområdets ønsker. Men snarere om topembedsmænd, partipolitik, politisk strategi og medier.


Velfærdens hverdag er ofte styret af topembedsmænd og partipolitiske interesser, der sammen med medierne skaber en fastlåst velfærd uden udviklingsperspektiver og innovation. Flere og flere velfærds-dårligdomme har set lyset gennem de seneste år. Dansk Socialrådgiverforening lavede en måling sidste år der vidste at kun 15% af en socialrådgivers tid gik på samtale med borgeren – 43% på administration, dokumentation, kvalitetsstyring og evaluering (flubenstyranni). Samme år dokumenterede Berlingske Tidende, at behandlingsgarantien på stofmisbrugeområdet ikke virker. Lægefaglig direktør Klaus Harager fra det private hospital Kysthospitalet sagde til Dagbladet Information i 2007, at “i et perfekt land, hvor det offentlige virker, ville der slet ikke være et marked for privathospitaler overhovedet”.


Nogle brugergrupper af velfærden formår at komme igennem nåleøjet og kommer i medierne, hvorefter politikere står i kø for at få taletid og lave nye love – for at vise at de gør noget for at forbedre vores velfærd. Men undskyld mig – er der brug for mere lovgivning og topstyring?


Min hverdag er på Vesterbro, hvor vi i over 35 år har haft en konflikt mellem vores lokalområde og nogle af landets mest udsatte stofbrugere. I næsten lige så lang tid har vi kæmpet for nye løsninger på området. Indenfor de sidste 3 år har vi fået skabt nye løsninger med DUGNAD – en organisering af beboere, organisationer og erhvervsdrivende, der har skabt et nyt tilbud med Dugnad og Sundhedsrum – dog uden at få lov til at etablere stofindtagelsesrum.


Hver dag kommer der mellem 3-500 stofbrugere i bydelen. Der bliver samlet mellem 8.000 og 12.000 kanyler op hver uge. Der dør over 60 stofbrugere hvert år i København – de fleste på gaderne eller trappenedgange på Vesterbro – af en overdosis. Vi har en situation, hvor stofbrugere og lokalområdet for over 20 år siden foreslog stofindtagelsesrum (eller fixerum i folkemunde). Siden 2002 har Borgerrepræsentationen haft et flertal for det. Men et flertal i Folketinget vil ikke tillade det. Regeringen siger, det er ulovligt.


Der er sket meget siden Vesterbro for første gang foreslog stofindtagelsesrum. Der er kommet over 80 lovlige fixerum i EU, Canada og Australien. Tyskland og Schweiz har over 15 og 25 års erfaringer. Tilbage i 2004 lavede EU's Overvågningscenter for Narkotika (EMCDDA) en rapport, der indsamlede alle de erfaringer, der på det tidspunkt var med 74 lovlige stofindtagelsesrum i EU. Konklutionen var klar. Stofindtagelsesrum redder liv og skaber bedre sundhedsmæssige forhold for stofbrugerne. Skaber en bedre kontakt med en svær tilgængelig målgruppe. Fremmer stofbrugernes adgang til social og sundhedsmæssige ydelser, og det reducerer stofindtagelse i det offentlige rum. Der ud over har man i Canada erfaring med at stofindtagelsesrummet InSite i Vancouver motiverer flere til at gå i behandling.


Den viden har vi siden 2004 formidlet i skrivelser til de folkevalgte, debatmøder, informationmøder, politiske møder og sidst en udstilling om samme. I 2005 kom daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen og justistminister Lene Espersen ud til Vesterbro for at høre om de 101 konkrete løsningsforslag Dugnad havde samlet sammen i lokalområdet. Forslag der er blevet til et Sundhedsrum med sygeplejersker og socialrådgivere og Cafe Dugnad med mad, et sted at være og toiletter for stofbrugerne der opholder sig på Vesterbro. Med toiletter? Ja, den største store forbedring i den indsats, vi har fået, er toiletter til stofbrugerne. De har ikke adgang til toiletter på andre væresteder på Vesterbro. De sidder i en telefonboks uden foran mine vinduer på Halmtorvet og laver både stort og småt.


Kan vi så ikke være tilfreds med støtte fra 2 ministrer og Københavns Kommune til en ny indsats over 3 år for 33 mio kr.? Nej det kan vi ikke – for vi går efter de bedste løsninger og efter brugernes behov. Når vi læser en EU-rapport med gode resultater, der kan redde liv, tager vi til udlandet for at se. hvordan de gør det. Vi erfarer, at politi, socialarbejdere og lokalområderne samarbejder omkring praktiske løsninger, der tilgodeser såvel stofbrugere, lokalområdet, socialarbejdere og politi.


Stadig er Regeringen og Dansk Folkeparti imod. Regeringen med Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen i spidsen henviser til, at det er i strid imod FN's narkotikakonventioner. Hvilket lande med politisk vedtagne stofindtagelsesrum tilsyneladnede ikke synes generet af. Og Jacob Axel Nielsen er minister for sundhed, og elendighed og dødsfald blandt egne borgere og uro og krænkende oplevelser i det offentlige rum tæller åbenbart ikke.


Et andet argument Sundhedsministeren bruger er spørgsmålet om, hvor langt fra stofindtagelsesrummet politiet skal acceptere, at man som stofbruger har stof til eget forbrug på sig. Kære minister, det skal du ikke bruge din tid på – det har man i udlandet fundet ud af i tæt samarbejde mellem politi, stofindtagelsesrum og lokalområde.


Samtidigt med at Danmark indtager en EU 3. plads i forhold til flest dødsfald blandt stofbrugere (ca. 275 om året), og at en meningsmåling bestilt af Altinget viser at 74% af befolkningen støtter indførsel af stofindtagelsesrum, fortsætter den politiske retorik, mediemøllen og topembedsmænd i Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet med at modbevise evidens eller efterlyse en sådan fra udlandet for at fastholde styringen oppefra.


Brugerdreven velfærd

Brugerdreven innovation er udnævnt til Danmarks redning i forhold til det globale marked. At vi bliver gode til at udvikle produkter, ud fra de behov forbrugerne har. Erhvervsministeriet har smidt 300 mio. kr. efter det, som private virksomheder kan søge for at udvikle det. Hvor er den brugerdrevne velfærd henne i denne snak. Vi står med en velfærd, der fortsat bliver reguleret af embedsmænd og politikere frem for borgere. Kræver det fantasi, at forstille sig en velfærd der tager udgangspunkt i brugernes behov, medarbejdernes viden og det lokalområde indsatsen ligger i? Kræver det fantasi at bruge velfærden til at forsøge og udvikle nye metoder til brugerdreven innovation til fordel for borgerne og erhvervslivet? Kræver det fantasi, at Danmark satser på brugernes behov og bliver rigtig gode til det?


Her begynder vi at nedbryde samfundets opdelte siloer med civilsamfund, offentlige myndigheder og det private marked og søger fælles løsninger. Et krydsfelt, hvor brugernes behov står overfor netværk, velfærd, frivillige organisationer, erhverv og civilsamfund.

 

Det er her, der er et brud med den virkelighed politikerne er i. For at bevise deres værd bruger de enkeltsager på at komme i medierne og fremsætte lovforsalg der retter op på f.eks. en forfærdelig oplevelse som en borgers møde med et jobcenter.Derfor er vi nået til et sted, hvor sagsbehandleren skal bruge mere tid på kontrol og dokumentation end på at tage sig af den ledige person, der henvender sig. Derfor er vi nået til et sted, hvor udviklingen af vores velfærd ikke handler om at udvikle velfærden, men at udvikle vores forståelse af vores demokrati, folkestyre og helhedsforståelse. En forandring hvor borgeren bliver indholdsleverandørere (frem for politikerne), og politikerne bliver repræsentanter, der skal sikre at de overordnede præmisser i samfundet, for at den enkelte borger kan lave indhold, bliver opfyldt.


Et positionsskifte fra en forsørgende og kontrollerende velfærdsstat til en innovativ, dialogskabende og støttende velfærd, der tager sit udgangspunkt i den målgruppe, den har med at gøre og i det lokalområde, den befinder sig i.


Dugnad blev inviteret i Folketinget af en misbrugsordfører og andre folketingsmedlemmer fra et parti. Vi skulle inspirere dem indenfor stofbrugerområdet. Det blev svært, da mødet startede med, at ordføreren sagde, at de gerne ville forbyde et eller andet!


Nej tak! Vi mærker hver dag hvordan ”at forbyde et eller andet” rammer de mest udsatte på Vesterbro uden at løse deres problem. De bedste løsninger er lokale. Det er der, vi kan innovere og skabe fejl og succeser vi kan lære af og løbende justere vores velfærd efter - uden at skulle igennem de tykke mure på Christiansborg.


Borgerne har rigtig mange gode ideer der sammen med de engagerede medarbejdere og frivillige er parate til at lave den bedste indsats. Om det er på hospitalet, biblioteket, socialcenteret, rådgivningen eller misbrugscenteret. Virksomhederne står også klar. Med nogle af de største danske virksomheder i spidsen, viser de, at de er klar til at tage ansvar.


Sagen er klar fra et gadeperspektiv på Vesterbro: Nye velfærdstiltag skal ikke være bestemt af partipolitik, men som en naturlig konstant udvikling af vores velfærd, der tager sit udgangspunkt i borgernes behov. En velfærd konstant drevet af brugernes behov.


Kære politikere! I kan være den forandring, I selv ønsker at se i samfundet.

Michael Lodberg Olsen | DUGNAD Vesterbro

 

Link: Bog om Brugerdreven Velfærd

Social Iværksætter
Michael Lodberg Olsen

Initiativtager til: Sexelancen - et sikkert sted for Sexarbejdere. Forening for Bæredygtig Pant - fagforening for pantsamlere, Danmarks første Fixerum - Fixelancen, Cafe DUGNAD og Sundhedsrum for stofbrugere på Vesterbro, førstehjælps-organisationen for stofbrugere Antidote Danmark, gademagasinet om stoffer - ILLEGAL! Magasin, Gademagasinet om minoriteter Stradá m.fl.

Om Michael Lodberg Olsen
Foredrag + hjælp til innovation
Presse


Social Innovation er udvikling af nye - og bedre - måder at håndtere komplekse sociale spørgsmål. Ofte i x-feltet mellem brugere, fagligheder og netværk eller mellem civilsamfundet, offentlige og private organisationer.

Social Iværksætter er en person der udvikler og handler indenfor social innovation.