Mandag, 31 december, 2012 - 15:40

Det har været et fantastisk år. Civilsamfundet har vist hvor velfærden kommer fra - og hvor den skal hen! Vi har i 2012 skabt bedre velfærd, værdighed og sikkerhed for nogle af de mest udsatte stofbrugere der dagligt kommer i vores bydel på Vesterbro. Vi har skabt fixerum på hjul, der har ført til at det offentlige kommer efter. København åbnede oktober og februar 2013 kommer Odense. De mobile fixerum – Fixelancen – blev skabt af over 300 frivillige og udelukkende med private bidrag. Et fællesskab jeg med ydmyghed og stolthed har stået i spidsen for. Tak for det og for tilliden!

Det er også frivillige der her nytårsaften i samarbejde med kommunen kan holde fixelancerne åbne så stofbrugerne kan ”skyde” det nye år ind med værdighed og sikkerhed.

Det nye år byder på masser af udfordringer – for at behandle gadens minoriteter som værdige mennesker. I 2012 bliver de stadig mødt med stigmatisering, ekskludering, forfølgelse, fordomme og en velfærd der kollektivt straffer, kontrollerer og møder dem med overfaldsalarmer – frem for reel hjælp. Kampen om velfærden på gadeplan handler om at få den til at være relevant for gadens folk! Og ikke som nu, hvor den er tilrettelagt efter kortsigtet og populistisk partipolitik.

Vores land ligger ned – hvis vi rykke sammen og skaber nye fællesskaber, kan vi få det op at stå igen!

Til alle jer der tror på social handling.

Med ønske om et rigtig godt nytår, Michael Lodberg Olsen 

Social Iværksætter
Michael Lodberg Olsen

Initiativtager til: Sexelancen - et sikkert sted for Sexarbejdere. Forening for Bæredygtig Pant - fagforening for pantsamlere, Danmarks første Fixerum - Fixelancen, Cafe DUGNAD og Sundhedsrum for stofbrugere på Vesterbro, førstehjælps-organisationen for stofbrugere Antidote Danmark, gademagasinet om stoffer - ILLEGAL! Magasin, Gademagasinet om minoriteter Stradá m.fl.

Om Michael Lodberg Olsen
Foredrag + hjælp til innovation
Presse


Social Innovation er udvikling af nye - og bedre - måder at håndtere komplekse sociale spørgsmål. Ofte i x-feltet mellem brugere, fagligheder og netværk eller mellem civilsamfundet, offentlige og private organisationer.

Social Iværksætter er en person der udvikler og handler indenfor social innovation.