Tirsdag, 30 oktober, 2012 - 17:23

Læreren, sygeplejersken og socialrådgiveren er blevet mere professionelle, men den øgede viden har ikke givet dem mere at skulle have sagt – de er derimod blevet statens lange arm, frem for en hjælpende hånd for borgerne.

Information skriver om ny forskning i professionshøjskolernes velfærdsuddannelser. Og det er skræmmende læsning!

»I 1987 skulle socialrådgivere uddannes til at forstå sociale problemer. I 2006 skal de identificere, analysere og skabe forandring hos borgerne. Socialrådgivere skal i langt højere grad arbejde som loyale bureaukrater i en politisk organisation end som borgernes hjælpere,« siger Lars Thorup Larsen, der er lektor i statskundskab på Aarhus Universitet i Information 28. oktober 2012.

Det der engang var ”vores samfund” er blevet ”partipolitikkens”. Er vi utilfredse kan vi jo bare sætte vores kryds et andet sted. Sådan er den demokratiske kultur landet! Et demokrati vi går i krig for – men en kultur vi burde lave borgerkrig for. - Eller i det mindste skrotte og starte forfra med et borgerdrevet samfund. En Velfærd 3.0

Og det er ikke bare forskning! Politi Forbundets formand Peter Ibsen siger i sin blog 17. september 2012:

"Vi har forvandlet den offentlige sektor til et aktiveringstilbud for konsulenter og Djøfere, som beskæftiger sig med en hel masse, der faktisk intet har med den egentlige opgave at gøre."

Artiklen i Information + Peter Ibsens blog

Social Iværksætter
Michael Lodberg Olsen

Initiativtager til: Sexelancen - et sikkert sted for Sexarbejdere. Forening for Bæredygtig Pant - fagforening for pantsamlere, Danmarks første Fixerum - Fixelancen, Cafe DUGNAD og Sundhedsrum for stofbrugere på Vesterbro, førstehjælps-organisationen for stofbrugere Antidote Danmark, gademagasinet om stoffer - ILLEGAL! Magasin, Gademagasinet om minoriteter Stradá m.fl.

Om Michael Lodberg Olsen
Foredrag + hjælp til innovation
Presse


Social Innovation er udvikling af nye - og bedre - måder at håndtere komplekse sociale spørgsmål. Ofte i x-feltet mellem brugere, fagligheder og netværk eller mellem civilsamfundet, offentlige og private organisationer.

Social Iværksætter er en person der udvikler og handler indenfor social innovation.