Mandag, 1 oktober, 2012 - 10:18
I dag åbner Danmarks første permante fixerum i Kødbyen på Vesterbro i København. Det var 35 år under vejs!

Det er en stor dag i dag - en RIGTIG stor dag! Når det tager 35 år at udvikle nye velfærdsløsninger må det være stort. Det er det ivertfalde for stofbrugerne der nu bliver behandlet lidt mere værdigt.
I over 40 år har der været en konflikt mellem lokalområdet på Vesterbro og nogle af landets mest socialt- og sundhedsmæssigt udsatte borgere: Stofbrugerne. Billedet er fra en demonstration i Skydebaneparken på Vesterbro i 1976. De sidste 35 år har lokale beboere og stofbrugere sagt fixerum som en del af løsningen. De sidste mange år har lokale initiativer - mere eller mindre lovlige - forsøgt sig. Sidst vores mobile fixerum der siden september 2011 har fungeret som fixerum på hjul bemandet med frivillige.
Mandag, 1 oktober, 2012 - 09:30

Siden 1990 og otte år frem har jeg arbejdet med udviklingsarbejde i Rumænien. Jeg kom til en gammel beton stat med en offentlig sektor der var styret af måltal og en tro på at alt kunne styres. F.eks. var det det land i Europa med den bedste sundhedsektor fordi de havde flest læger pr. indbygger! Embedsmændene vidste godt at alt ikke styres og måles - men de leverede det centralforvaltningen gerne ville have også selv om det overhovedet ikke gav mening – af frygt for deres stilling. Mange hjælpeforanstaltninger fra Vesteuropa kom til Rumænien for at hjælpe dem ud af styringen og udvikle en ny offentlig sektor.

Samtid med den udvikling i ikke bare Rumænien men hele Østeuropa bliver der i 90'erne i Danmark igangsat nye management strukturere og strategier for den offentlige sektor. Det har ført til måltal og styring der i dag overgår hvad jeg oplevede i start 90'er i Rumænien.

Onsdag, 29 august, 2012 - 23:35

Kære alle medarbejdere og frivillig i Cafe Dugnad (Cafe D / Den Runde Firkant)

Den årlige fokus på stofbrug og narkohandel på Vesterbro er i fuld gang. Jeres café og det offentlige rum uden for (engang indviet som Plads til Alle af overborgmesteren) er i fokus med skjulte optagelser. Disse optagelser viser klart, hvor stort et arbejde i udførere. Et arbejde der har stor betydning for stofbrugere, handel med stoffer og beboere på Vesterbro. Det viser, at ud over det store arbejde at drive en café for stofbrugere, så skal i også udføre politiarbejde og håndtere konflikter på den offentlige plads ude for cafeen!

Tirsdag, 28 august, 2012 - 11:45
De første danske erfaringer med det mobile stofindtagelsesrum
Af Anna Axelsson, Frank Hvam, Maria Bonde, Michael Lodberg Olsen, Emil Kiørboe, Ole Hoff-Lund, Marianne Abildgaard&Kasper Iversen

Ugeskriftet skriver:

I et år har det været muligt for stofmisbrugere at henvende sig i Det Mobile Fixerum i København. Nu viser den første opgørelse over besøgene, at der i de første seks måneder var i gennemsnit ti besøg om dagen i de tre timer, fixerummet holdt åbent, eller i alt 1.139 besøg i den undersøgte periode.

Undersøgelsen er offentliggjort »først på nettet« på ugeskriftet.dk i dag.

Gennemsnitsalderen hos misbrugerne var 38 år, og langt hovedparten var mænd. Det hyppigst brugte stof var kokain, og heroin blev injiceret ved 25 pct. af besøg.

Bragt i Ugeskrift for Læger 27. august 2012.

http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEG...
Onsdag, 4 juli, 2012 - 18:10
Ugebrevet Mandag Morgen i Norge har i deres magasin 25. juni 2012 en artikel om større interesse for Sociale Iværksættere.
De Sociale Iværksættere skaber nye velfærdsløsninger i x-felt mellem private, offentlige og civilsamfundet. De skaber nye innovative løsninger der skaber social værdi for udsatte borgere. Forsker ved NTNU Lillian Strand definere en Social Iværksætter således: "En sosial entreprenør er en entreprenør som ikke er et ut etter å skape et behov for et produkt som skal selges, men for å løse en utfordring for samfunnet, samtidig som det skapes en verdi for samfunnet."

Mandag Morgen ser paralleller til tidligere tiders frivillige, der blandt andet skabte den nordiske børnehavemodel. "De store velferdsreformenes tid er forbi" siger MM, "Statsbudsjettene kan ikke bare påta seg fler og fler oppgaver".

Der er brug for nye og bedre løsninger i vores velfærd -  i tæt samarbejde mellem sektorere - og ikke mindst med et vigtigt afsæt i civilsamfundet.

Artikel fra Mandag Morgen Norge vedhæftet her:

Onsdag, 13 juni, 2012 - 20:37

HISTORISK DAG – FIXERUM ENDELIG BESLUTTET I DAG I FOLKETINGET. Det betyder at kommuner nu kan etablere fixerum til gadens stofbrugere.

63 stemmer for og 43 stemte imod forslaget.

Et langt arbejde fra civilsamfundet på Vesterbro over de sidste 10 år har nu endelig ført til at stat og kommuner etablere Fixerum!!

Link til forslag som vedtaget

Mandag, 11 juni, 2012 - 22:48

Mens vi venter på det kommunale stofindtagelsesrum

Foreningen Fixerum går nu sammen med Københavns Kommune om at drive et midlertidigt mobilt stofindtagelsesrum indtil det kommunale tilbud åbner oktober 2012. Det betyder at Fixelancen - det mobile fixerum Foreningen Fixerum har drevet siden september 2011 - kan blive et tilbud til stofbrugere fra 9-20 7 dage om ugen!

Onsdag, 16 maj, 2012 - 17:00
4 seje studerende fra Roskilde Universitet har arrangeret Baggårdsbingo for det det mobile fixerum Fixelancen. Det er total old school lokal filantropi. En masse lokale virksomheder bidrager med gode premier så der både er børnelegetøj, voksenlegetøj, hotelophold, gavekort til restauranter og cafeer, cykeludstyr, kød og meget mere.


Følg med her: www.facebook.com/bagaardsbingo
Tirsdag, 28 februar, 2012 - 18:43
Unge anbragte hjælper stofbrugere på Vesterbro
Unge anbragte, der er aktiveret i butikken Hermit på Vesterbro, laver re-brandede T-shirts i samarbejde med MINORITY CPH. Alt overskud går til det mobile fixerum.

Det private mobile fixerum, der er drevet af over 120 frivillige, er 100 procent afhængigt af private bidrag og socialøkonomiske projekter. Projektet, som sikrer bedre sundhed og menneskelig værdighed for stofbrugerne, får nu hjælp fra anbragte unge, der driver genbrugsbutikken Hermit på Vesterbro.

De unge indsamler T-shirts og hættetrøjer og re-brander dem med nye tryk. Design-konceptet er udviklet af MINORITY cph, der arbejder med udvikling af street wear ud fra de behov, som hjemløse og stofbrugere har, når de lever 24/7 på gaden. Overskuddet går retur til gadens folk.
Søndag, 5 februar, 2012 - 14:43
IDPC (International Drug Policy Consortium) roser Det Mobile Fixerum i deres seneste nyhedsbrev:
"...
new innovative project in Copenhagen that can serve as a good practice." + "We praise activists in Copenhagen for taking the leadership in these turbulent times of economic crisis and political populism."

IDPC er et globalt netværk af 83 ngo’er og professionelle netværk, der arbejder for en objektiv og åben debat om narkotikapolitik. Netværket støtter en evidensbaseret narkotikapolitik og tiltag der effektivt kan reducere de narkotikarelaterede skader. IDCP er en af de større internationale aktører, der løbende indsamler viden om den narkotikapolitiske udvikling, publicerer rapporter mv. og arbejder på at påvirke den internationale narkotikadebat og -politik.

Social Iværksætter
Michael Lodberg Olsen

Initiativtager til: Sexelancen - et sikkert sted for Sexarbejdere. Forening for Bæredygtig Pant - fagforening for pantsamlere, Danmarks første Fixerum - Fixelancen, Cafe DUGNAD og Sundhedsrum for stofbrugere på Vesterbro, førstehjælps-organisationen for stofbrugere Antidote Danmark, gademagasinet om stoffer - ILLEGAL! Magasin, Gademagasinet om minoriteter Stradá m.fl.

Om Michael Lodberg Olsen
Foredrag + hjælp til innovation
Presse


Social Innovation er udvikling af nye - og bedre - måder at håndtere komplekse sociale spørgsmål. Ofte i x-feltet mellem brugere, fagligheder og netværk eller mellem civilsamfundet, offentlige og private organisationer.

Social Iværksætter er en person der udvikler og handler indenfor social innovation.