Tirsdag, 11 december, 2012 - 15:29

Endelig er der kommet et rygerum til crack rygere på Vesterbro. 12. september 2011 åbnede vi det første lovlige fixerum på hjul. Kommunen kom efter med et parmanent fixerum 1. oktober 2012 og nu er der kommet et uddendøres rygerum til stofbrugere der ryger crack. Det skønnes at mellem 60-80% af stofbrugerne i København ryger crack. Lige nu bliver de afvist i de eksisterende fixerum, hvor der kun må fixes stof. Rygerne er foragede over at de bliver opfordreret til at fixe, da det er væsentligt farligere end at ryge stoffet. Sådan ser det lille uddendørs rygerum ud:

Det står ved Cafe D og det nye permanete fixerum i Kødbyen på Vesterbro i København. Forslaget blev fremsat af underteget for to år siden. Se tidligere indlæg her: http://www.socialogco.dk/rygerum-til-stofbrugerne

 

Fredag, 9 november, 2012 - 14:40
Information havde på forsiden 9.11 ”Regeringen svigter offentligt ansattes ret til ytringsfrihed”. De havde lovet et ”uafhængigt nævn”. Artiklen beskriver at der er en stigning i hvor mange offentlige ansatte der er bange for at kritisere forhold på arbejdspladsen – nu 40%.

Lige meget hvor mange nævn man laver vil det ikke hjælpe. Det offentlige er smittet af kontrol, der har skabt en kultur der nedbryder innovation og lukker munden på folk. Vi har få lavet en offentlig sektor der er topstyret af partipolitik, hvor gode ideer og bedre velfærd kun kommer ovenfra. På gaden på Vesterbro hedder kalder man det for ”cover mys ass”.

Tirsdag, 30 oktober, 2012 - 17:23

Læreren, sygeplejersken og socialrådgiveren er blevet mere professionelle, men den øgede viden har ikke givet dem mere at skulle have sagt – de er derimod blevet statens lange arm, frem for en hjælpende hånd for borgerne.

Information skriver om ny forskning i professionshøjskolernes velfærdsuddannelser. Og det er skræmmende læsning!

»I 1987 skulle socialrådgivere uddannes til at forstå sociale problemer. I 2006 skal de identificere, analysere og skabe forandring hos borgerne. Socialrådgivere skal i langt højere grad arbejde som loyale bureaukrater i en politisk organisation end som borgernes hjælpere,« siger Lars Thorup Larsen, der er lektor i statskundskab på Aarhus Universitet i Information 28. oktober 2012.

Mandag, 1 oktober, 2012 - 10:18
I dag åbner Danmarks første permante fixerum i Kødbyen på Vesterbro i København. Det var 35 år under vejs!

Det er en stor dag i dag - en RIGTIG stor dag! Når det tager 35 år at udvikle nye velfærdsløsninger må det være stort. Det er det ivertfalde for stofbrugerne der nu bliver behandlet lidt mere værdigt.
I over 40 år har der været en konflikt mellem lokalområdet på Vesterbro og nogle af landets mest socialt- og sundhedsmæssigt udsatte borgere: Stofbrugerne. Billedet er fra en demonstration i Skydebaneparken på Vesterbro i 1976. De sidste 35 år har lokale beboere og stofbrugere sagt fixerum som en del af løsningen. De sidste mange år har lokale initiativer - mere eller mindre lovlige - forsøgt sig. Sidst vores mobile fixerum der siden september 2011 har fungeret som fixerum på hjul bemandet med frivillige.
Mandag, 1 oktober, 2012 - 09:30

Siden 1990 og otte år frem har jeg arbejdet med udviklingsarbejde i Rumænien. Jeg kom til en gammel beton stat med en offentlig sektor der var styret af måltal og en tro på at alt kunne styres. F.eks. var det det land i Europa med den bedste sundhedsektor fordi de havde flest læger pr. indbygger! Embedsmændene vidste godt at alt ikke styres og måles - men de leverede det centralforvaltningen gerne ville have også selv om det overhovedet ikke gav mening – af frygt for deres stilling. Mange hjælpeforanstaltninger fra Vesteuropa kom til Rumænien for at hjælpe dem ud af styringen og udvikle en ny offentlig sektor.

Samtid med den udvikling i ikke bare Rumænien men hele Østeuropa bliver der i 90'erne i Danmark igangsat nye management strukturere og strategier for den offentlige sektor. Det har ført til måltal og styring der i dag overgår hvad jeg oplevede i start 90'er i Rumænien.

Onsdag, 29 august, 2012 - 23:35

Kære alle medarbejdere og frivillig i Cafe Dugnad (Cafe D / Den Runde Firkant)

Den årlige fokus på stofbrug og narkohandel på Vesterbro er i fuld gang. Jeres café og det offentlige rum uden for (engang indviet som Plads til Alle af overborgmesteren) er i fokus med skjulte optagelser. Disse optagelser viser klart, hvor stort et arbejde i udførere. Et arbejde der har stor betydning for stofbrugere, handel med stoffer og beboere på Vesterbro. Det viser, at ud over det store arbejde at drive en café for stofbrugere, så skal i også udføre politiarbejde og håndtere konflikter på den offentlige plads ude for cafeen!

Tirsdag, 20 september, 2011 - 23:00
5 dage har det mobile fixerum kørt. Over 40 stofbrugere har haft et alternativ til at sidde på gaden og legepladsen og indtage deres stoffer.

Københavnske stofbrugere får nu tilbud om et mobilt fixerum kombineret med førstehjælp. Foreningen Fixerum har indrettet en ambulance bemandet med frivillige læger og sygeplejersker, som møder stofbrugerne, hvor de er, og yder professionel sundhedshjælp i de mest berørte kvarterer på Vesterbro. Ambulancen er på gaden første gang den 12. september.

I et forsøg på at bryde med 35 års visionsløs narkotikapolitik på Vesterbro i København, sender Foreningen Fixerum nu en ambulance på gaden, som fungerer som et mobilt fixerum for stofbrugerne. Ambulancen bemandes med frivilligt sundhedspersonale, som kan yde førstehjælp og behandling i de tilfælde, hvor stofbrugere kommer i livstruende situationer.

Mandag, 24 januar, 2011 - 19:27
Et nyt privat partnerskab skal etablere Danmarks første lovlige fixerum. i 40 år har Vesterbro haft en konflikt mellem nogle af de mest udsatte i landet - stofbrugerene - og lokalområdet på Indre Vesterbro. Næsten lige så længe har vi råbt op om at få et fixerum som et alternativ til at sidde på gaden eller i opgangen og tage stoffer. Politikerne har ikke harft modet trods gode udenlandske erfaringer. Nu etablere et nyt privat partnerskab Danmarks første lovlige fixerum.

Foto: Tariq Mikkel Khan fra Ekstra Bladet

Ekstra Bladet skriver 24.01.2011:
Den omstridte rigmand Anders Moesgaard er så træt af de massive problemer narkoproblemer på Vesterbro, at han sammen med en gruppe lokale ildsjæle er i fuld gang med at åbne Danmarks første privatejede fixerum udelukkende bemandet af frivillig arbejdskraft. – Det burde jo egentlig være politikerne, der satte noget i værk, men det har de ikke nosser til. Der er jo ikke stemmer i at hjælpe narkomaner, siger han.

Forandring påkrævet

Mandag, 1 marts, 2010 - 23:07
Adgang til fixerum, toiletter og sund mad er basis velfærd for stofbrugerne på Vesterbro anno 2010. Det har rockgruppe Kashmir fundet ud af.

Deres nye album Trespassers udkom 1. februar 2010. Coveret er et 3x3 meter maleri lavet af gruppen selv. Maleriet valgte Kashmir at sælge på lauritz.com. Det gav 24.000 kr. der blev givet videre til Café Dugnad, der kan servere 2.400 måltider god nærende mad for beløbet!
Og hvad så? Er Kashmir blevet forklædte hattedamer? Nej, de er alle fra Vesterbro og daglig vidne til hvordan stofbrugerne bliver behandlet - dårligt!
Stofbrugerne mangler adgang til et fixerum (stofindtagelsesrum), toiletter, arbejdsmarkedet og sund mad.

Social Iværksætter
Michael Lodberg Olsen

Initiativtager til: Sexelancen - et sikkert sted for Sexarbejdere. Forening for Bæredygtig Pant - fagforening for pantsamlere, Danmarks første Fixerum - Fixelancen, Cafe DUGNAD og Sundhedsrum for stofbrugere på Vesterbro, førstehjælps-organisationen for stofbrugere Antidote Danmark, gademagasinet om stoffer - ILLEGAL! Magasin, Gademagasinet om minoriteter Stradá m.fl.

Om Michael Lodberg Olsen
Foredrag + hjælp til innovation
Presse


Social Innovation er udvikling af nye - og bedre - måder at håndtere komplekse sociale spørgsmål. Ofte i x-feltet mellem brugere, fagligheder og netværk eller mellem civilsamfundet, offentlige og private organisationer.

Social Iværksætter er en person der udvikler og handler indenfor social innovation.