Lørdag, 31 december, 2011 - 11:25
Nye samfundsløsninger på gamle problemer kræver nye fællesskaber. Rød eller blå. Kommune eller erhverv. Udsat eller ansat. Eller bare en helt almindelig borger som jeg. Der er ingen forskel! De fleste mennesker ønsker at gøre en forskel, der har betydning for andre mennesker.
Og det er let – for når mennesker møder mennesker og lytter til hinanden - møder behov for forandring nye muligheder.

Uden filter kan vi skabe nye løsninger og en ny og bedre velfærd. En moderne velfærd der konstant er drevet af borgernes behov og mødet og tillid mennesker imellem.

Jeg er rigtig stolt af at være med i et nyt fællesskab, der er med til at nedsætte dødeligheden blandt stofbrugere, skabe mere værdighed og fjerne brugte kanyler fra gaderne på Vesterbro. Et fællesskab på kryds og tværs af rød og blå partipolitik, faglighed og økonomisk interesse. Et fællesskab, hvor hver enkel bidrager med det de kan!
Fredag, 26 november, 2010 - 09:38
Fængselsfanger fra Østeuropa, der laver tasker af brugte reklamebannere, skrædderi i Sierra Leone, der støtter op om det lokale hospital og stofbrugere og hjemløse fra Vesterbro, der laver reklame for en elbil.



Flere og flere kobler idealisme med forretningssans og danner virksomheder, der ud over at skabe økonomisk overskud også har et klart formål i at skabe en bæredygtig udvikling.

På tirsdag har du muligheden for at komme til en præsentation af tre sociale virksomheder. Indrammet og præsenteret af Danmarks førende indenfor social økonomi, forfatter m.m. Tania Ellis, der vil tage en helikoptertur fra det lokale til det globale i social forretning - inden de tre konkrete sociale virksomheder med afsæt i meget forskellige kulturer fortæller om deres arbejde.

De tre virksomheder er:

- Heavy Eco. Fanger fra Østeuropa der laver tasker af genbrugs reklame bannere og producere økologisk tøj. www.heavyeco.com

- Bangura Bags er tasker lavet af brugte cykelslanger i Masanga, Sierra Leone. Projektet er skabt for at sikre driften af Masanga Hospital. www.bangurabags.dk

Social Iværksætter
Michael Lodberg Olsen

Initiativtager til: Sexelancen - et sikkert sted for Sexarbejdere. Forening for Bæredygtig Pant - fagforening for pantsamlere, Danmarks første Fixerum - Fixelancen, Cafe DUGNAD og Sundhedsrum for stofbrugere på Vesterbro, førstehjælps-organisationen for stofbrugere Antidote Danmark, gademagasinet om stoffer - ILLEGAL! Magasin, Gademagasinet om minoriteter Stradá m.fl.

Om Michael Lodberg Olsen
Foredrag + hjælp til innovation
Presse


Social Innovation er udvikling af nye - og bedre - måder at håndtere komplekse sociale spørgsmål. Ofte i x-feltet mellem brugere, fagligheder og netværk eller mellem civilsamfundet, offentlige og private organisationer.

Social Iværksætter er en person der udvikler og handler indenfor social innovation.