Onsdag, 25 januar, 2012 - 15:04
Det kræver ikke vinger at gøre en forskel

Nye samfundsløsninger på gamle problemer kræver nye fællesskaber – accessory virksomheden Becksöndergaard
og den sociale iværksætter Michael Lodberg Olsen går sammen om at rejse penge til udsatte på Vesterbro.
Torsdag, 12 januar, 2012 - 18:29
Socialborgmesteren har siden 2009 sagt at etablering af fixerum vil tage 3 måneder. ”Tegningerne har ligget i skuffen flere år, hvor vi har drømt om at komme i gang. Vi har allerede lokalerne til det første rum" Sagde socialbogmester Mikkel Warming i Jyllands Posten 19. februar 2009. Vi vil så gerne hjælpe med at lave fixerum, så vi kan redde liv - så her er tegningerne over Sundhedsrummet indrettet som et Fixerum:

Sundhedsrummet har dog altid været tænkt som en forløber for et decideret fixerum, så de fysiske rammer kan omdannes til det nye formål. Sådan lød det videre i 2009 fra socialudvalgets formand Mikkel Warming i JP. Tegningerne er lavet af arkitekt Charlotte Vad i forbindelse med en udstilling om Fixerum i marts 2009, der blev åbnet af socialborgmester Mikkel Warming. Udstillingen blev arrangeret af Michael Lodberg Olsen i samarbejde med Dugnad Vesterbro og Vesterbro Lokaludvalg.
Lørdag, 31 december, 2011 - 11:25
Nye samfundsløsninger på gamle problemer kræver nye fællesskaber. Rød eller blå. Kommune eller erhverv. Udsat eller ansat. Eller bare en helt almindelig borger som jeg. Der er ingen forskel! De fleste mennesker ønsker at gøre en forskel, der har betydning for andre mennesker.
Og det er let – for når mennesker møder mennesker og lytter til hinanden - møder behov for forandring nye muligheder.

Uden filter kan vi skabe nye løsninger og en ny og bedre velfærd. En moderne velfærd der konstant er drevet af borgernes behov og mødet og tillid mennesker imellem.

Jeg er rigtig stolt af at være med i et nyt fællesskab, der er med til at nedsætte dødeligheden blandt stofbrugere, skabe mere værdighed og fjerne brugte kanyler fra gaderne på Vesterbro. Et fællesskab på kryds og tværs af rød og blå partipolitik, faglighed og økonomisk interesse. Et fællesskab, hvor hver enkel bidrager med det de kan!
Onsdag, 26 oktober, 2011 - 18:51

Har været til korshærsgudtjeneste i min lokale kirke Mariakirken. Den nye korshærspræst Birgitte Jeppesen lagde en smuk tone: Hvordan vi skal behandle hinanden og ikke mindst socialt udsatte. Har fået prædiken af Birgitte med lov til at formidle den.

Hvordan vil det se ud, hvis de kirkelige organisationer, der driver velfærd for gadens folk - ofte med støtte fra stat og kommune - fulgte guds ord frem for den partipolitiske?


Prædiken af korshærspræst Birgitte Jeppesen 16.10.2011:

Mandag, 3 oktober, 2011 - 20:06

Artikel fra Ugeskrift for Læger 3. oktober 2011 af Lars Igum Rasmussen:

"Hold kæft, de har noget god heroin – derinde".

Han står på dørtrinnet og peger med tommelfingeren bagud og ind i rummet i den cremefarvede Ford Transit CL, hvor han netop har fixet sin egen medbragte heroin.

Den sorte kasket er blålig efter år i sol, blæst og regn, ansigtet mere rynket end alderen burde tilsige, og tænderne inde bag det store rødlige fuldskæg præget af alt for mange år på Vesterbro i København.

En halv time før var dagens første bruger af det nystartede mobile fixerum – der denne dag holder ud for Mændenes Hjem i Lille Istedgade – knap så kæphøj.

En patruljevogn stoppede ham, og betjentene pegede på en lille plastpose med et illegalt indhold, der lå få meter bag ham. Et forhør tog sin begyndelse. Hans besværgelser hakkede, munden stod let åben. Hans øjne flakkede, men han fik lov at gå.

Den mandlige narkoman har med det mobile fixerum fået et lille helle på Vesterbro, hvorfra det nødvendige, men illegale stof kan indtages under ordnede forhold med sundhedsfagligt opsyn.

Tirsdag, 20 september, 2011 - 23:00
5 dage har det mobile fixerum kørt. Over 40 stofbrugere har haft et alternativ til at sidde på gaden og legepladsen og indtage deres stoffer.

Københavnske stofbrugere får nu tilbud om et mobilt fixerum kombineret med førstehjælp. Foreningen Fixerum har indrettet en ambulance bemandet med frivillige læger og sygeplejersker, som møder stofbrugerne, hvor de er, og yder professionel sundhedshjælp i de mest berørte kvarterer på Vesterbro. Ambulancen er på gaden første gang den 12. september.

I et forsøg på at bryde med 35 års visionsløs narkotikapolitik på Vesterbro i København, sender Foreningen Fixerum nu en ambulance på gaden, som fungerer som et mobilt fixerum for stofbrugerne. Ambulancen bemandes med frivilligt sundhedspersonale, som kan yde førstehjælp og behandling i de tilfælde, hvor stofbrugere kommer i livstruende situationer.

Mandag, 29 august, 2011 - 09:10
Endelig har sexarbejderne fået lidt bedre forhold på Vesterbro. Nu kan de leje egen flise.

Så mangler vi bare at politikerne behandler dem som mennesker og sikre dem adgang til lige rettigheder, fagforening og iværksætterkurser.
Her er der en Rumæner der har reserveret en flise. - De er ret dyre så hun skulle lige på arbejde for at få råd:
Søndag, 19 juni, 2011 - 20:25

MINORITY cph starter ny socialøkonomisk virksomhed op. Butikken KAFFE + BOMULD - a minority joint - skal sælge vores eget tøjmærke MINORITY cph der er genbrugs t-shirts med nye logo og tryk, minority tasker, dryp kaffe og hjemmelavede sodavand.


Mandag, 24 januar, 2011 - 19:27
Et nyt privat partnerskab skal etablere Danmarks første lovlige fixerum. i 40 år har Vesterbro haft en konflikt mellem nogle af de mest udsatte i landet - stofbrugerene - og lokalområdet på Indre Vesterbro. Næsten lige så længe har vi råbt op om at få et fixerum som et alternativ til at sidde på gaden eller i opgangen og tage stoffer. Politikerne har ikke harft modet trods gode udenlandske erfaringer. Nu etablere et nyt privat partnerskab Danmarks første lovlige fixerum.

Foto: Tariq Mikkel Khan fra Ekstra Bladet

Ekstra Bladet skriver 24.01.2011:
Den omstridte rigmand Anders Moesgaard er så træt af de massive problemer narkoproblemer på Vesterbro, at han sammen med en gruppe lokale ildsjæle er i fuld gang med at åbne Danmarks første privatejede fixerum udelukkende bemandet af frivillig arbejdskraft. – Det burde jo egentlig være politikerne, der satte noget i værk, men det har de ikke nosser til. Der er jo ikke stemmer i at hjælpe narkomaner, siger han.

Forandring påkrævet

Fredag, 21 januar, 2011 - 17:48

KRONIK: Velfærdsstaten spiser forandring til morgenmad
Udvikling og innovation af nye velfærdsløsninger bliver stoppet af gamle organisationer, bureaukrati og ”moderne” styringssystemer. Nye løsninger skal komme fra uafhængige sociale virksomheder.

Af: Michael Lodberg Olsen


DUGNAD er norsk – men DUGNAD Vesterbro er dansk. DUGNAD betyder at et lokalområde går sammen for at løfte en fælles sag. 101 løsningsforslag er Vesterbros bud på en over 40-årig gammel konflikt mellem nogle af de mest udsatte i landet og et lokalområde. Mellem stofmisbrugere og Indre Vesterbro.

Onsdag, 29 december, 2010 - 16:36

THIS IS OUT THERE: Michael Lodberg Olsen

 

THE GUARDIAN:

Dane launches street magazine to help drug users fund their habit

Social entrepreneur Michael Lodberg Olsen challenges authorities in Denmark with project to give users 'dignity'
Link

 

Fredag, 17 december, 2010 - 08:19
5 års arbejde for lokale løsninger på de narkotikarelaterede problemer på Vesterbro får Lokalrådet til at give Dugnad samarbejdet en pris. Vesterbro Lokaludvalg begrunder prisen med:
Vesterbro Lokaludvalg synes, at Dugnad har begået et forbilledligt foreningsarbejde på Vesterbro. Det er en række ildsjæle, som har gjort et meget stort og godt arbejde for Vesterbros stofbrugere og øvrige borgere. De er gået foran i en meget svær problemstilling på Vesterbro, som Københavns Kommune og mange andre offentlige instanser ikke har formået at afhjælpe i nær det samme omfang som Dugnad. Der er mange forskellige borgere i bydelen, som har bidraget og er gået sammen om at skabe en lokal løsning – og derfor vil Vesterbro Lokaludvalg gerne belønne foreningen Dugnad.
Fredag, 3 december, 2010 - 15:29
Har netop fået 5.000 indkøbstasker. Gadens minoriteter kan skabe indtægt på dem. De kan købe dem af Minority cph for produktionsprisen - 20 kr. - og sælge dem for 40 kr. stk. Tasken er udviklet og designet ud fra to behov: Gadens og metropolens behov for en solid indkøbspose - der kan benyttes igen og igen.
Gadens minoriteter bor ofte i en pose. Nu kan de benytte tasken som "deres hjem" - de kan tage den på som rygsæk.
Lørdag, 27 november, 2010 - 15:47

Michael Lodberg Olsen bliver brugt som foredragsholder, inspirator, problemknuser og til innovationshjælp på komplekse sociale problemer.

 

Citater fra folk der har hørt/set Michael eller arbejdet sammen: "Michael er sådan en Just Do It fyr", "Energi der smitter", "Tænkt sig at beskæftige sig med narkomaner og så konstant blive ved med at omdefinere og se dem som en ressource", "Dette her er social kommunikation på et højt niveau - men med de lavest rangerende mennesker i Danmark", "Han ser problemer som en mulighed". "God foredragsholder med noget på hjertet."

Fredag, 26 november, 2010 - 09:38
Fængselsfanger fra Østeuropa, der laver tasker af brugte reklamebannere, skrædderi i Sierra Leone, der støtter op om det lokale hospital og stofbrugere og hjemløse fra Vesterbro, der laver reklame for en elbil.



Flere og flere kobler idealisme med forretningssans og danner virksomheder, der ud over at skabe økonomisk overskud også har et klart formål i at skabe en bæredygtig udvikling.

På tirsdag har du muligheden for at komme til en præsentation af tre sociale virksomheder. Indrammet og præsenteret af Danmarks førende indenfor social økonomi, forfatter m.m. Tania Ellis, der vil tage en helikoptertur fra det lokale til det globale i social forretning - inden de tre konkrete sociale virksomheder med afsæt i meget forskellige kulturer fortæller om deres arbejde.

De tre virksomheder er:

- Heavy Eco. Fanger fra Østeuropa der laver tasker af genbrugs reklame bannere og producere økologisk tøj. www.heavyeco.com

- Bangura Bags er tasker lavet af brugte cykelslanger i Masanga, Sierra Leone. Projektet er skabt for at sikre driften af Masanga Hospital. www.bangurabags.dk
Fredag, 19 november, 2010 - 16:13

RYGERUM til stofbrugerne på Vesterbro


Problem
Gennem flere år har der været en tendens til at flere stofbrugere ryger deres stof. Crack hedder det. TV 2 har lige haft fokus på emnet og mener at op mod 80% af stofbrugerne i København ryger crack. Crack rygerne har brug for overdække og læ for at kunne ryge. De har ingen steder at sidde og ryge. De er derfor nødsaget til at sidder bag biler, bryder ind i opgange og loftrum for at finde læ til at ryge. Vesterbro har gennem mange år haft narkotika brande pga stofbrugere der søger læ og ly for at indtage deres stof.

Løsning
Opsætte 2-3 rygerum på Indre Vesterbro. Rygerum kender vi fra de mange cigaret rygere der ikke længere må ryge indenfor. Samme mobile bygning kan opsættes centrale steder på Vesterbro. Det vil betyde værdighed for de rygende stofbrugere og tryghed for borgerne på Vesterbro.Rygerummet er placeret på en beton plade så den let kan flyttes. Det er forbud at fixe og handle. Bygningen er af glas – men kræver derfor også en god diskret placering.

Handling
Tirsdag, 9 november, 2010 - 23:29
Københavns Kommunes Socialudvalg har i dag besluttet at udskifte borgerinitiativet DUGNAD Vesterbro med Mændenes Hjem til at drive Café Dugnad - en cafe for stofbrugerne på Vesterbro.
"Mændenes Hjem er en driftsikker organisation" hedder det som begrundelse i indstillingen fra socialforvaltningen til socialudvalget. Mændenens Hjem udspringer fra en gren af Indre Missions arbejde - i dag kaldet Missionen Blandt Hjemløse - der driver herberg og væresteder med støtte fra staten og Københavns Kommune.

Det borgerdrevne initiativ med over 300 bidragsydere tabte på innovativ kraft til fordel for driftsikkerhed. Til gengæld driver København Kommune (læs Mændenes Hjem) driftsikkert Dugnads initiativer med Sundhedsrum og Cafe for stofbrugere videre. Vi har vist nye måder at håndtere narkoproblemerne på, der har skabt bedre forhold for stofbrugere og lokalområdet. Vi har opkvalificeret borgerne med nyeste viden fra udlandet og skabt et nyt møde mellem lokale borgere der har arbejdet i cafeen og stofbrugerne.

Leder af Mændenes Hjem Robert Olsen siger i en pressemeddelelse ”Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke laver et Lille Mændenes Hjem. Cafeen skal fortsat kunne rumme byens svageste, for der er brug for et lavtærskel-tilbud til de mest kaotiske brugere. Det er også den allervigtigste grund til, at vi påtager os opgaven."
Tirsdag, 24 august, 2010 - 14:10
NY BOG: The new Pioneers:
FRA HARDCORE BUSINESS TIL HEARTCORE BUSINESS Nye tider betyder nye behov. Og nye behov kræver nye løsninger. Globaliseringens tidsalder har åbnet for en verden af nye muligheder - men også en verden af tilsyneladende paradokser:




• Forbrugere er både discountryttere og etisk bevidste.
• Medarbejdere søger både materiel velfærd og personlig vækst.
• Virksomheder skal både tjene godt og gøre godt.
• Det offentlige leverer velfærdsløsninger og drives som en forretning.
• Frivillige organisationer bruger markedsmetoder for at
  skabe social værdi.
Lørdag, 1 maj, 2010 - 23:00

De står her stadig. De driver stadig forretning. En forretning med stor omsætning – rigtig stor omsætning. En forretning uden moms og skat. En forretning på et åbent marked uden grænser og uden rettigheder.

Det er sexarbejdere og stofbrugere på Vesterbro i København.

Fredag, 16 april, 2010 - 12:39
Landbrugs- og fødevareerhvervens hovedorganisation Landbrug og Fødevare skriver i deres blad FoodCulture om Café Dugnad. Under overskriften "Narkomaner får også gourmet" skriver om det at udvikle god nærende mad til livet på gaden som stofbruger og hjemløs.

På Vesterbro i København ligger Cafe Dugnad. Her kan man få både grøn te, kaffe latte og gourmetmad, men det er uden stiv overlæbe og strittende lillefinger. Og det er gratis. Cafeens gæster er gadens forhutlede narkomaner og hjemløse.
Tirsdag, 23 marts, 2010 - 23:02

25. marts 2010 udkommer Drivkraft - en bog om social iværksættere og deres virke. Undertegnet er én af 10 sociale iværksættere, der er med som eksempel på social innovation og iværksætteri. Bogen er skrevet af journalister Anette Ketler og Christine Theisen.

Mandag, 1 marts, 2010 - 23:07
Adgang til fixerum, toiletter og sund mad er basis velfærd for stofbrugerne på Vesterbro anno 2010. Det har rockgruppe Kashmir fundet ud af.

Deres nye album Trespassers udkom 1. februar 2010. Coveret er et 3x3 meter maleri lavet af gruppen selv. Maleriet valgte Kashmir at sælge på lauritz.com. Det gav 24.000 kr. der blev givet videre til Café Dugnad, der kan servere 2.400 måltider god nærende mad for beløbet!
Og hvad så? Er Kashmir blevet forklædte hattedamer? Nej, de er alle fra Vesterbro og daglig vidne til hvordan stofbrugerne bliver behandlet - dårligt!
Stofbrugerne mangler adgang til et fixerum (stofindtagelsesrum), toiletter, arbejdsmarkedet og sund mad.
Søndag, 24 januar, 2010 - 14:29
Barcelona og Madrid rummer velfærdsløsninger der går længere end hvad vi formår i Danmark. De formår at skabe innovative løsninger ved at se på stofbrugernes, lokalområdets, politiets og de økonomiske behov i det kaos af interesser og komplekse forhold narkotikaområdet er.
Tirsdag, 23 juni, 2009 - 23:00

Løsninger på den bedre velfærd ligger hos brugerne af den og ændret politisk struktur.

Vesterbros kamp for et stofindtagelsesrum til stofbrugerne i bydelen er et klart bevis for at udviklingen af vores velfærd ikke handler om brugernes behov, ikke tager udgangspunkt i international såvel som national dokumenteret viden på området eller lokalområdets ønsker. Men snarere om topembedsmænd, partipolitik, politisk strategi og medier.


Lørdag, 2 maj, 2009 - 10:17

Michael Lodberg Olsen - Social iværksætter, eksterne lektor i social innovation og brugerinddragelse, redaktør og foredragsholder.

Frank Hvam om Michael i radio 24/7: ”Han er handlings mand. Han venter ikke på andre gør noget. Han tager selv fat, går nye veje og går forrest. Sådan en mand er svært ikke at blive inspireret af.Der er meget modstand når man starte helt nye ting op – det er svært og der er modgang. Modgang motivere Michael – så når man møder sådan et menneske, er det svært ikke at hjælpe – for man ved at der går lang tid inden man møder sådan et menneske igen.
Michael Lodberg er på sin egen måden en moderne helt.”

Social Iværksætter
Michael Lodberg Olsen

Initiativtager til: Sexelancen - et sikkert sted for Sexarbejdere. Forening for Bæredygtig Pant - fagforening for pantsamlere, Danmarks første Fixerum - Fixelancen, Cafe DUGNAD og Sundhedsrum for stofbrugere på Vesterbro, førstehjælps-organisationen for stofbrugere Antidote Danmark, gademagasinet om stoffer - ILLEGAL! Magasin, Gademagasinet om minoriteter Stradá m.fl.

Om Michael Lodberg Olsen
Foredrag + hjælp til innovation
Presse


Social Innovation er udvikling af nye - og bedre - måder at håndtere komplekse sociale spørgsmål. Ofte i x-feltet mellem brugere, fagligheder og netværk eller mellem civilsamfundet, offentlige og private organisationer.

Social Iværksætter er en person der udvikler og handler indenfor social innovation.