Søndag, 3 januar, 2016 - 20:00

From resistance fighters in World War II to the modern-day locals who transformed a used ambulance into a safe injection facility, new museum initiatives are memorialising Vesterbro as a site of resistance. - The MURMUR write about Vesterbro - THE REBEL.

Rebels transformed drug policy
Vesterbro's history of civil disobedience doesn't stop with World War II. Almost 70 years after Stjerne Radio's days of resistance, locals defied the authorities again, this time to help the area's drug users.

Michael Lodberg Olsen is the founder of Fixelancen, an old ambulance that was converted into Denmark's first safe injection facility. Brimming with good humour, he's almost like a bearded, fairy godmother to Vesterbro. As we walk around the small pocket of Vesterbro still frequented by sex workers and drug addicts, he never manages more than a few minutes before someone stops to chat.

Torsdag, 30 april, 2015 - 21:19

Jeg er med til at skabe historien om tilblivelsen af Fixelancen - Danmarks første fixerum - som dukketeater. Det er sammen med den nyskabende engelske dukketeatergruppe The Paper Cinema. Vesterbro gør det - deraf udtrykket "Vesterbro overgir sig aldrig" - på trods af skiftende myndigheders forsøg på at styre og kontrollere Vesterbro kommer historien til at handle om hvordan Vesterbro gang på gang handler ud fra de behov bydelen har!

Teatergruppen har været på forbesøg og arbejder sammen med vores egen billederadaktør fra ILLEGAL Magasin Thomas Pålsson som illustrator på stykket. Der er premiere på Bremen Teater 14. maj 2015. Læs mere på Copenhagen Puppet Festival.

Lørdag, 14 marts, 2015 - 10:19

Social iværksætter Michael Lodberg Olsen live på Bremen:

Social iværksætter Michael Lodberg Olsen fortæller live på Bremen om social innovation, socialt udsatte og om at lave en relevant indsats for gadens udsatte.
Michael har siden 1990 arbejdet med at iværksætte nye initiativer for socialt udsatte - de første mange år i Rumænien og siden i DK med socialt udsatte borgere på gadeplan. Michael stod blandt andet bag Danmarks første fixerum - Fixelancen. Ud over arbejdet med at forbedre forholdene for socialt udsatte er Michael foredragsholder.

Torsdag, 12 februar, 2015 - 10:01

Antidote Danmark arbejder for at nedsætte den store dødelighed blandt stofbrugere i Danmark. Dødeligheden er større blandt stofbrugere end i trafikken!
Med uddannelse i basal førstehjælp og udlevering af modgift kan vi nedsætte den alt for store dødelighed.

Mandag, 11 august, 2014 - 13:18

Jeg er nomineret til årets frivillige københavner - og vandt! Københavnerne har stemt og valgte mig :) Dejlig og tak for støtten.

 

 

Søndag, 1 juni, 2014 - 19:53

Nationalmuseet har indtaget Danmarks førse lovlige fixerum - Fixelancen i den permanente samling på museet. Det er store ting at have været med til at skabe ny velfærd for udsatte stofbrugere der samtidig kommer på Nationalmuseet. De næste 500 år skal de passe på vore første Fixelance!

I starten bliver den vist på Nationalmuseet fra 16.04 til 03.08 2014.

Link til Nationalmuseet om udstillinge

Se film om opstart af Danmarks første fixerum produceret af Nationalmuseet:

 

 

 

Torsdag, 3 oktober, 2013 - 23:02

12. september 2013 er det to år siden det første lovlige fixerum rullede ud i Danmark. Det mobile fixerum - FIXELANCEN - kørte op ved hovedbanegården, for at tilbyde stofbrugere et sikkert og trygt sted at indtage de stoffer de indtog på gaden. Fixelancen var skabt af beboere på Vesterbro - vi ville udfordre "det er jo ulovligt" og manglende handling for uværdige forhold for stofbrugere og beboere på Vesterbro.

Læs historien om kampen for værdighed, udsatte mennesker og nye løsniger der skabte ny velfærd.

Lørdag, 6 oktober, 2012 - 14:49

Vinderen af Årets Innovative Projekt ved Frivillighedens Dag 2012: Det Mobile Fixerum

Mandag, 1 oktober, 2012 - 10:18
I dag åbner Danmarks første permante fixerum i Kødbyen på Vesterbro i København. Det var 35 år under vejs!

Det er en stor dag i dag - en RIGTIG stor dag! Når det tager 35 år at udvikle nye velfærdsløsninger må det være stort. Det er det ivertfalde for stofbrugerne der nu bliver behandlet lidt mere værdigt.
I over 40 år har der været en konflikt mellem lokalområdet på Vesterbro og nogle af landets mest socialt- og sundhedsmæssigt udsatte borgere: Stofbrugerne. Billedet er fra en demonstration i Skydebaneparken på Vesterbro i 1976. De sidste 35 år har lokale beboere og stofbrugere sagt fixerum som en del af løsningen. De sidste mange år har lokale initiativer - mere eller mindre lovlige - forsøgt sig. Sidst vores mobile fixerum der siden september 2011 har fungeret som fixerum på hjul bemandet med frivillige.
Tirsdag, 28 august, 2012 - 11:45
De første danske erfaringer med det mobile stofindtagelsesrum
Af Anna Axelsson, Frank Hvam, Maria Bonde, Michael Lodberg Olsen, Emil Kiørboe, Ole Hoff-Lund, Marianne Abildgaard&Kasper Iversen

Ugeskriftet skriver:

I et år har det været muligt for stofmisbrugere at henvende sig i Det Mobile Fixerum i København. Nu viser den første opgørelse over besøgene, at der i de første seks måneder var i gennemsnit ti besøg om dagen i de tre timer, fixerummet holdt åbent, eller i alt 1.139 besøg i den undersøgte periode.

Undersøgelsen er offentliggjort »først på nettet« på ugeskriftet.dk i dag.

Gennemsnitsalderen hos misbrugerne var 38 år, og langt hovedparten var mænd. Det hyppigst brugte stof var kokain, og heroin blev injiceret ved 25 pct. af besøg.

Bragt i Ugeskrift for Læger 27. august 2012.

http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEG...
Onsdag, 13 juni, 2012 - 20:37

HISTORISK DAG – FIXERUM ENDELIG BESLUTTET I DAG I FOLKETINGET. Det betyder at kommuner nu kan etablere fixerum til gadens stofbrugere.

63 stemmer for og 43 stemte imod forslaget.

Et langt arbejde fra civilsamfundet på Vesterbro over de sidste 10 år har nu endelig ført til at stat og kommuner etablere Fixerum!!

Link til forslag som vedtaget

Mandag, 11 juni, 2012 - 22:48

Mens vi venter på det kommunale stofindtagelsesrum

Foreningen Fixerum går nu sammen med Københavns Kommune om at drive et midlertidigt mobilt stofindtagelsesrum indtil det kommunale tilbud åbner oktober 2012. Det betyder at Fixelancen - det mobile fixerum Foreningen Fixerum har drevet siden september 2011 - kan blive et tilbud til stofbrugere fra 9-20 7 dage om ugen!

Onsdag, 16 maj, 2012 - 17:00
4 seje studerende fra Roskilde Universitet har arrangeret Baggårdsbingo for det det mobile fixerum Fixelancen. Det er total old school lokal filantropi. En masse lokale virksomheder bidrager med gode premier så der både er børnelegetøj, voksenlegetøj, hotelophold, gavekort til restauranter og cafeer, cykeludstyr, kød og meget mere.


Følg med her: www.facebook.com/bagaardsbingo
Torsdag, 12 januar, 2012 - 18:29
Socialborgmesteren har siden 2009 sagt at etablering af fixerum vil tage 3 måneder. ”Tegningerne har ligget i skuffen flere år, hvor vi har drømt om at komme i gang. Vi har allerede lokalerne til det første rum" Sagde socialbogmester Mikkel Warming i Jyllands Posten 19. februar 2009. Vi vil så gerne hjælpe med at lave fixerum, så vi kan redde liv - så her er tegningerne over Sundhedsrummet indrettet som et Fixerum:

Sundhedsrummet har dog altid været tænkt som en forløber for et decideret fixerum, så de fysiske rammer kan omdannes til det nye formål. Sådan lød det videre i 2009 fra socialudvalgets formand Mikkel Warming i JP. Tegningerne er lavet af arkitekt Charlotte Vad i forbindelse med en udstilling om Fixerum i marts 2009, der blev åbnet af socialborgmester Mikkel Warming. Udstillingen blev arrangeret af Michael Lodberg Olsen i samarbejde med Dugnad Vesterbro og Vesterbro Lokaludvalg.
Fredag, 9 december, 2011 - 14:36
Det Mobile Fixerum er et lokalt samarbejde der driver en ombygget ambulance til brug som fixerum - som et alternativ til gaden og for bedre sundhed blandt stofbrugerne. Det lokale samarbejde har drevet den mobile enhed - Fixelancen bliver den kaldt på gaden - i 3 måneder. I perioden er over 100 frivillige blevet tilknyttet projektet, hvoraf halvdelen er læger og sygeplejersker.

Frank Hvam er en af de frivillige. Han har gennem 13 år boet på Indre Vesterbro og er en af initiativtagerne til Foreningen Fixerum der driver det mobile fixerum. Han sidder i bestyrelsen og er meget involveret i sagen. Han har blandt andet betalt for den brugte tyske ambulance.

Frank Hvam og Vesterbro teater og spillested Bremen har samlet en lang række lokale kunstnere der 21. januar 2012 laver støtteshow for det mobile fixerum.
Bremen skriver:

D. 21 januar byder Frank Hvam velkommen til Danmarks sjoveste og fedeste støtteshow. En aften, hvor komikere og musikere går på scenen til fordel for Fixelancen - Danmarks første mobile fixerum.

Fredag, 25 november, 2011 - 00:13
Mens hele Vesterbro venter på et fixerum, har Foreningen Fixerum fikset en ambulance - et af medlemmerne i bestyrelsen og donatør til projektet er komiker Frank Hvam, der selv har boet i Reventlowsgade i 13 år.

Af Anja Berth, abx@b-l.dk. Foto: Klaus Sletting. Onsdag den 23. november 2011

Da stand-upper og komiker Frank Hvam for 13 år siden flyttede ind i en ejerlejlighed på 1. sal i Reventlowsgade, var han med egne ord i begyndelsen ret passiv overfor det massive pusheri og fixeri lige uden for hoveddøren.

»Jeg tænkte vel hele tiden, at der nok kom nogen fra kommunen og ordnede det. Og i starten kan jeg huske, jeg gjorde mig umage med at se lidt sur ud, når jeg skulle hjem og så nogle stofmisbrugere på trappen - men senere fandt jeg ud af, at det var meget bedre at tale pænt og smile, de har jo ikke andre steder at gå hen, så man kan lige så godt få det bedste ud af det,« siger Frank Hvam.

Mandag, 3 oktober, 2011 - 20:06

Artikel fra Ugeskrift for Læger 3. oktober 2011 af Lars Igum Rasmussen:

"Hold kæft, de har noget god heroin – derinde".

Han står på dørtrinnet og peger med tommelfingeren bagud og ind i rummet i den cremefarvede Ford Transit CL, hvor han netop har fixet sin egen medbragte heroin.

Den sorte kasket er blålig efter år i sol, blæst og regn, ansigtet mere rynket end alderen burde tilsige, og tænderne inde bag det store rødlige fuldskæg præget af alt for mange år på Vesterbro i København.

En halv time før var dagens første bruger af det nystartede mobile fixerum – der denne dag holder ud for Mændenes Hjem i Lille Istedgade – knap så kæphøj.

En patruljevogn stoppede ham, og betjentene pegede på en lille plastpose med et illegalt indhold, der lå få meter bag ham. Et forhør tog sin begyndelse. Hans besværgelser hakkede, munden stod let åben. Hans øjne flakkede, men han fik lov at gå.

Den mandlige narkoman har med det mobile fixerum fået et lille helle på Vesterbro, hvorfra det nødvendige, men illegale stof kan indtages under ordnede forhold med sundhedsfagligt opsyn.

Tirsdag, 20 september, 2011 - 23:00
5 dage har det mobile fixerum kørt. Over 40 stofbrugere har haft et alternativ til at sidde på gaden og legepladsen og indtage deres stoffer.

Københavnske stofbrugere får nu tilbud om et mobilt fixerum kombineret med førstehjælp. Foreningen Fixerum har indrettet en ambulance bemandet med frivillige læger og sygeplejersker, som møder stofbrugerne, hvor de er, og yder professionel sundhedshjælp i de mest berørte kvarterer på Vesterbro. Ambulancen er på gaden første gang den 12. september.

I et forsøg på at bryde med 35 års visionsløs narkotikapolitik på Vesterbro i København, sender Foreningen Fixerum nu en ambulance på gaden, som fungerer som et mobilt fixerum for stofbrugerne. Ambulancen bemandes med frivilligt sundhedspersonale, som kan yde førstehjælp og behandling i de tilfælde, hvor stofbrugere kommer i livstruende situationer.

Mandag, 28 februar, 2011 - 19:48
En dag fra at det private fixerum i Reventlowsgade 28 skulle åbne, får ejerforeningen et politisk fogedforbud genneført. Danmarks første fogedforbud mod at redde liv! Fogedrettens afgørelse er anket til Landsretten - men kan let tage op til ét år....
SÅ velkommen tilbage til stofbrugere i lyskassen - foran det første private fixerum i Danmark.

Vi nåede at åbne 2 dage for at teste det private fixerum. 7 stofbrugere kom indenfor og oplevede hvordan det var at sidde under rolige omgivelser uden stres og fejlfix at indtage de stoffer de dagligt tager i lyskassen, på Hovedbanegården eller i det offentlige rum. Læs om Allan der testede fixerummet.
Mandag, 24 januar, 2011 - 19:27
Et nyt privat partnerskab skal etablere Danmarks første lovlige fixerum. i 40 år har Vesterbro haft en konflikt mellem nogle af de mest udsatte i landet - stofbrugerene - og lokalområdet på Indre Vesterbro. Næsten lige så længe har vi råbt op om at få et fixerum som et alternativ til at sidde på gaden eller i opgangen og tage stoffer. Politikerne har ikke harft modet trods gode udenlandske erfaringer. Nu etablere et nyt privat partnerskab Danmarks første lovlige fixerum.

Foto: Tariq Mikkel Khan fra Ekstra Bladet

Ekstra Bladet skriver 24.01.2011:
Den omstridte rigmand Anders Moesgaard er så træt af de massive problemer narkoproblemer på Vesterbro, at han sammen med en gruppe lokale ildsjæle er i fuld gang med at åbne Danmarks første privatejede fixerum udelukkende bemandet af frivillig arbejdskraft. – Det burde jo egentlig være politikerne, der satte noget i værk, men det har de ikke nosser til. Der er jo ikke stemmer i at hjælpe narkomaner, siger han.

Forandring påkrævet

Søndag, 12 december, 2010 - 15:24

DOPENHAGEN - MUSIK FOR FIXERUM - DOPENHAGEN CD - THE ALBUM
UDKOMMER 20. DECEMBER 2010 GRÅ KØDBY FORSAMLINGSHUSET 5E
GADEGLÖGG OG JUNK-FOOD JULEGRYDE
DOPENHAGEN CD KAN KØBES FOR 50,- KR HOS
TANTE T + GIRLIE HURLY

NUMRE AF
Claus Høxbroe & Kurt Thyboe, Evelyn’s Kitchen, The Alto, Paula Newwoman, Black Rose Trick, Stupid White Men, Mads Wæhrens&Bjørn Friis Thomsen, Outdrawing Picasso, J. Tex&the Volunteers, Daughters of Heavy og Artig Verner

DopenHagen Intro:

Er det ulovligt at indføre stofindtagelsesrum?

Af Claus Høxbroe, digter og forfatter og Michael Lodberg Olsen, social iværksætter.

Fredag, 3 december, 2010 - 15:04
Her er mit referat fra sidste møde jeg blev indkaldt til i Københavns Kommune:

Møde deltagere: Mikkel Warming og Jens Elmelund
Lørdag, 27 november, 2010 - 15:47

Michael Lodberg Olsen bliver brugt som foredragsholder, inspirator, problemknuser og til innovationshjælp på komplekse sociale problemer.

 

Citater fra folk der har hørt/set Michael eller arbejdet sammen: "Michael er sådan en Just Do It fyr", "Energi der smitter", "Tænkt sig at beskæftige sig med narkomaner og så konstant blive ved med at omdefinere og se dem som en ressource", "Dette her er social kommunikation på et højt niveau - men med de lavest rangerende mennesker i Danmark", "Han ser problemer som en mulighed". "God foredragsholder med noget på hjertet."

Mandag, 11 oktober, 2010 - 00:05

Narkotikapolitikkens dobbeltmoral kørere på fuld skrue på Vesterbro. Har gjort det i 40 år. På den ene en partipolitisk ideologisk og bureaukratisk side og på den anden en pragmatisk lokal og handlende side.

Danmarks problem på Vesterbro har i over 40 år søgt nye løsninger. Her billede fra demonstration fra 1976 på Vesterbro.

Den lokale side har taget ansvar og fundet en løsning der matcher stofbrugernes behov. Tilbuddet hedder Café Dugnad. Der bliver serveret sund nærende mad, der er adgang til toiletter og et rygerum - der med tiden er blevet indtaget til stofindtagelse. Et tilbud der har reddet 22 overdosistilfælde – 22 liv – skabt bedre sundhed for en af landets mest udsatte grupper. Et tilbud der fik Maria Kirkeplads til at ligne en almindelig kirkeplads.


Mandag, 4 oktober, 2010 - 10:30
Ja det er det! Gennem 1½ år har Café Dugnad drevet en café med stofindtagelsesrum. Den eneste grund til at det stoppede var at cafeen er drevet af offentlige midler og embedsmænd og lokale politikere i KBH Kommune og sundhedsministeriet mener at det er ulovligt. De kunne stoppe os på vores bevilling. I dag er Café Dugnad et værested for stofbrugerne på Vesterbro.

På baggrund af ny viden fra Café Dugnad og at professor i strafferet Vagn Greve siger at det ikke er ulovligt at indføre fixerum vil SF nu have en ny vurdering fra Rigsadvokaten. Det skriver Information i dag. "Det er 11 år siden, at rigsadvokaten sidst har udtalt sig om fixerum. Det er derfor, vi efterlyser nye vurderinger" siger socialordføre i SF Özlem Cekic.
Mandag, 27 september, 2010 - 11:20

Pressemeddelelse 27. september 2010

Danmarks første lovlige fixerum er lukket


Beboerinitiativet DUGNAD Vesterbro har med et bredt lokalt samarbejde vist, at det kan lade sig gøre at minimere de stofrelaterede problemer og skabe bedre forhold og sundhed for stofbrugerne ved at drive en café med stofindtagelsesrum.


Mandag, 31 maj, 2010 - 09:16
DopenHagen - Musik for Fixerum. 12 bands, DJ´s og en bunke af frivillige kræfter satte 28. maj fixerum på dagsordenen!

Ny up-commings musik gav den fuld gas med Claus Høxbro som mellemmand for en aften med 250 mennesker og forskellig musik: Artig Verner, Thomas Baz, Evelyn´s Kitchen, Mads Wæhrens, The Alto, J-Tex and Volunteers, Outdrawing Picasso, Paula Newwoman, Stupid White Men, Black Rose Trick, Daughters of Heavy, DJ Pakled og DJ´s of the northern Soul.

Aftenen var organiseret af en lang række organisationer, musikere og enkeltpersoner fra Vesterbro.
Torsdag, 11 februar, 2010 - 00:00
12. februar er det på dagsordnen igen, igen - bag de tykke mure på Chritiansborg. Gennem 40 år har vi haft en konflikt på Vesterbro mellem nogle af de mest udsatte borgere i landet – stofbrugerne – og lokalområdet. Da det var nytænkning sagde Vesterbro fixerum. 40 år efter siger vi stadig fixerum, mens 80 af slagsen er åbnet i EU med rigtig gode resultater.
Fra udlandet og netop hjemvendt fra Barcelona, hvor de har 5 fixerum – og ingen dødsfald i nogle af dem, ved vi, at vi kan redde liv, skabe bedre sundhed og kontakt til en gruppe der elles er udstødt af vores samfund. I Spanien med 45 mio indbyggere har de 220 dødsfald om året. Danmark har 250!
Vi ved, at det kan fjerne de fleste efterladte kanyler og nedsætte konflikterne i vores lokalområde.
Søndag, 24 januar, 2010 - 14:29
Barcelona og Madrid rummer velfærdsløsninger der går længere end hvad vi formår i Danmark. De formår at skabe innovative løsninger ved at se på stofbrugernes, lokalområdets, politiets og de økonomiske behov i det kaos af interesser og komplekse forhold narkotikaområdet er.
Lørdag, 2 maj, 2009 - 10:17

Michael Lodberg Olsen - Social iværksætter, eksterne lektor i social innovation og brugerinddragelse, redaktør og foredragsholder.

Frank Hvam om Michael i radio 24/7: ”Han er handlings mand. Han venter ikke på andre gør noget. Han tager selv fat, går nye veje og går forrest. Sådan en mand er svært ikke at blive inspireret af.Der er meget modstand når man starte helt nye ting op – det er svært og der er modgang. Modgang motivere Michael – så når man møder sådan et menneske, er det svært ikke at hjælpe – for man ved at der går lang tid inden man møder sådan et menneske igen.
Michael Lodberg er på sin egen måden en moderne helt.”

Social Iværksætter
Michael Lodberg Olsen

Initiativtager til: Sexelancen - et sikkert sted for Sexarbejdere. Forening for Bæredygtig Pant - fagforening for pantsamlere, Danmarks første Fixerum - Fixelancen, Cafe DUGNAD og Sundhedsrum for stofbrugere på Vesterbro, førstehjælps-organisationen for stofbrugere Antidote Danmark, gademagasinet om stoffer - ILLEGAL! Magasin, Gademagasinet om minoriteter Stradá m.fl.

Om Michael Lodberg Olsen
Foredrag + hjælp til innovation
Presse


Social Innovation er udvikling af nye - og bedre - måder at håndtere komplekse sociale spørgsmål. Ofte i x-feltet mellem brugere, fagligheder og netværk eller mellem civilsamfundet, offentlige og private organisationer.

Social Iværksætter er en person der udvikler og handler indenfor social innovation.