Fredag, 17 december, 2010 - 08:19
5 års arbejde for lokale løsninger på de narkotikarelaterede problemer på Vesterbro får Lokalrådet til at give Dugnad samarbejdet en pris. Vesterbro Lokaludvalg begrunder prisen med:
Vesterbro Lokaludvalg synes, at Dugnad har begået et forbilledligt foreningsarbejde på Vesterbro. Det er en række ildsjæle, som har gjort et meget stort og godt arbejde for Vesterbros stofbrugere og øvrige borgere. De er gået foran i en meget svær problemstilling på Vesterbro, som Københavns Kommune og mange andre offentlige instanser ikke har formået at afhjælpe i nær det samme omfang som Dugnad. Der er mange forskellige borgere i bydelen, som har bidraget og er gået sammen om at skabe en lokal løsning – og derfor vil Vesterbro Lokaludvalg gerne belønne foreningen Dugnad.
Fredag, 3 december, 2010 - 15:04
Her er mit referat fra sidste møde jeg blev indkaldt til i Københavns Kommune:

Møde deltagere: Mikkel Warming og Jens Elmelund
Tirsdag, 9 november, 2010 - 23:29
Københavns Kommunes Socialudvalg har i dag besluttet at udskifte borgerinitiativet DUGNAD Vesterbro med Mændenes Hjem til at drive Café Dugnad - en cafe for stofbrugerne på Vesterbro.
"Mændenes Hjem er en driftsikker organisation" hedder det som begrundelse i indstillingen fra socialforvaltningen til socialudvalget. Mændenens Hjem udspringer fra en gren af Indre Missions arbejde - i dag kaldet Missionen Blandt Hjemløse - der driver herberg og væresteder med støtte fra staten og Københavns Kommune.

Det borgerdrevne initiativ med over 300 bidragsydere tabte på innovativ kraft til fordel for driftsikkerhed. Til gengæld driver København Kommune (læs Mændenes Hjem) driftsikkert Dugnads initiativer med Sundhedsrum og Cafe for stofbrugere videre. Vi har vist nye måder at håndtere narkoproblemerne på, der har skabt bedre forhold for stofbrugere og lokalområdet. Vi har opkvalificeret borgerne med nyeste viden fra udlandet og skabt et nyt møde mellem lokale borgere der har arbejdet i cafeen og stofbrugerne.

Leder af Mændenes Hjem Robert Olsen siger i en pressemeddelelse ”Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke laver et Lille Mændenes Hjem. Cafeen skal fortsat kunne rumme byens svageste, for der er brug for et lavtærskel-tilbud til de mest kaotiske brugere. Det er også den allervigtigste grund til, at vi påtager os opgaven."
Mandag, 11 oktober, 2010 - 00:05

Narkotikapolitikkens dobbeltmoral kørere på fuld skrue på Vesterbro. Har gjort det i 40 år. På den ene en partipolitisk ideologisk og bureaukratisk side og på den anden en pragmatisk lokal og handlende side.

Danmarks problem på Vesterbro har i over 40 år søgt nye løsninger. Her billede fra demonstration fra 1976 på Vesterbro.

Den lokale side har taget ansvar og fundet en løsning der matcher stofbrugernes behov. Tilbuddet hedder Café Dugnad. Der bliver serveret sund nærende mad, der er adgang til toiletter og et rygerum - der med tiden er blevet indtaget til stofindtagelse. Et tilbud der har reddet 22 overdosistilfælde – 22 liv – skabt bedre sundhed for en af landets mest udsatte grupper. Et tilbud der fik Maria Kirkeplads til at ligne en almindelig kirkeplads.


Mandag, 27 september, 2010 - 11:20

Pressemeddelelse 27. september 2010

Danmarks første lovlige fixerum er lukket


Beboerinitiativet DUGNAD Vesterbro har med et bredt lokalt samarbejde vist, at det kan lade sig gøre at minimere de stofrelaterede problemer og skabe bedre forhold og sundhed for stofbrugerne ved at drive en café med stofindtagelsesrum.


Tirsdag, 3 august, 2010 - 08:06
Jeg forlader Dugnad efter at have brugt flere penge på stofbrugerne end budgeret. Vi går ikke i minus - men har brugt penge i større kraft end først antaget. Jeg bekræfter dermed en fordom om iværksættere: De har ikke en skid tjek på økonomien! Jeg kendte godt retningen, men prioriterede at imødekomme stofbrugernes behov, miniminere generne så meget som muligt for de nærmeste naboer og leve op til gode aftaler med politiet om mere lønnet personale. Café Dugnad har dagligt besøg af 200 stofbrugere (65 m2!) der nyder en respektfuld servering, den gode mad, har adgang til toiletter og indtager deres stoffer afskærmet væk fra gaden. Vi har haft 22 OD'ere indtil dato, og ingen er døde! Dertil kommer at stofbrugerne, når de er mange samlet på et sted, selv opfanger og afhjælper OD'ere hos hinanden. En ramme der er langt mere respektfuld for stofbrugere såvel som for vesterbro end gaden eller kældernedgangen. Og billig! Vi kørte indsatsen for omkring 3 mio kr. om året.
Fredag, 9 juli, 2010 - 11:24

Af Frank Hvam, komiker. Bragt i Berlingske Tidende fredag den 9. juli 2010.

Frank Hvam: Bag Hovedbanegården lå Café Dugnad - et sted for Vesterbros narkomaner. Nu er caféen blevet nødt til at lukke, fordi Københavns Kommune stiller umulige krav om pusherfrie zoner og at ingen tager stoffer på toilettet.

Kære Københavns Kommune

Mandag, 31 maj, 2010 - 09:16
DopenHagen - Musik for Fixerum. 12 bands, DJ´s og en bunke af frivillige kræfter satte 28. maj fixerum på dagsordenen!

Ny up-commings musik gav den fuld gas med Claus Høxbro som mellemmand for en aften med 250 mennesker og forskellig musik: Artig Verner, Thomas Baz, Evelyn´s Kitchen, Mads Wæhrens, The Alto, J-Tex and Volunteers, Outdrawing Picasso, Paula Newwoman, Stupid White Men, Black Rose Trick, Daughters of Heavy, DJ Pakled og DJ´s of the northern Soul.

Aftenen var organiseret af en lang række organisationer, musikere og enkeltpersoner fra Vesterbro.
Fredag, 16 april, 2010 - 12:39
Landbrugs- og fødevareerhvervens hovedorganisation Landbrug og Fødevare skriver i deres blad FoodCulture om Café Dugnad. Under overskriften "Narkomaner får også gourmet" skriver om det at udvikle god nærende mad til livet på gaden som stofbruger og hjemløs.

På Vesterbro i København ligger Cafe Dugnad. Her kan man få både grøn te, kaffe latte og gourmetmad, men det er uden stiv overlæbe og strittende lillefinger. Og det er gratis. Cafeens gæster er gadens forhutlede narkomaner og hjemløse.
Tirsdag, 23 marts, 2010 - 23:02

25. marts 2010 udkommer Drivkraft - en bog om social iværksættere og deres virke. Undertegnet er én af 10 sociale iværksættere, der er med som eksempel på social innovation og iværksætteri. Bogen er skrevet af journalister Anette Ketler og Christine Theisen.

Mandag, 1 marts, 2010 - 23:07
Adgang til fixerum, toiletter og sund mad er basis velfærd for stofbrugerne på Vesterbro anno 2010. Det har rockgruppe Kashmir fundet ud af.

Deres nye album Trespassers udkom 1. februar 2010. Coveret er et 3x3 meter maleri lavet af gruppen selv. Maleriet valgte Kashmir at sælge på lauritz.com. Det gav 24.000 kr. der blev givet videre til Café Dugnad, der kan servere 2.400 måltider god nærende mad for beløbet!
Og hvad så? Er Kashmir blevet forklædte hattedamer? Nej, de er alle fra Vesterbro og daglig vidne til hvordan stofbrugerne bliver behandlet - dårligt!
Stofbrugerne mangler adgang til et fixerum (stofindtagelsesrum), toiletter, arbejdsmarkedet og sund mad.
Mandag, 28 december, 2009 - 20:13
Første afprøvede vi med Vesterbro kalenderen 2009, så med indkøbstasker BuddyBag og sidst med Vesterbro Kalenderen 2010.

Vesterbro Kalenderen 2010 er udviklet af stofbrugerne og DUGNAD i samarbejde med fotografer og Copenhagen X og Vesterbro Lokaludvalg. I indledningen til kalenderen står der:
Har du købt denne kalender, har du givet penge til en gadesælger der gæster DUGNAD Vesterbro – tak for det! Salgsprisen går ubeskåret til den sælger du har
købt af. Gode folk og organisationer har sikret økonomien, så vi i december og januar kan give stofbrugere mulighed for egenindtjening.
Mandag, 5 oktober, 2009 - 23:00

Hvilke muligheder har aktive stofbrugere for et arbejde? Unikt samarbejde mellem visionær erhvervsmand og DUGNAD Vesterbro skabte jobmuligheder for dem man i fagsprog kalder matchgruppe 7 eller 8!

HusForbi fungere rigtig godt til skæve jobs. Hjemløse og gadens folk er gode til at at finde muligheder og måder at tjene til dagen og vejen på. Noget af det der virker er HusForbi. De gode sælgere finder hurtig ud af hvor, hvordan og hvor sælger jeg flest aviser. Mange stofbrugere har samme gen! De lever og overlever faktisk af det. De ser muligheder i alt de møder, oplever og ser. 

Social Iværksætter
Michael Lodberg Olsen

Initiativtager til: Sexelancen - et sikkert sted for Sexarbejdere. Forening for Bæredygtig Pant - fagforening for pantsamlere, Danmarks første Fixerum - Fixelancen, Cafe DUGNAD og Sundhedsrum for stofbrugere på Vesterbro, førstehjælps-organisationen for stofbrugere Antidote Danmark, gademagasinet om stoffer - ILLEGAL! Magasin, Gademagasinet om minoriteter Stradá m.fl.

Om Michael Lodberg Olsen
Foredrag + hjælp til innovation
Presse


Social Innovation er udvikling af nye - og bedre - måder at håndtere komplekse sociale spørgsmål. Ofte i x-feltet mellem brugere, fagligheder og netværk eller mellem civilsamfundet, offentlige og private organisationer.

Social Iværksætter er en person der udvikler og handler indenfor social innovation.