Mandag, 1 oktober, 2012 - 09:30

Siden 1990 og otte år frem har jeg arbejdet med udviklingsarbejde i Rumænien. Jeg kom til en gammel beton stat med en offentlig sektor der var styret af måltal og en tro på at alt kunne styres. F.eks. var det det land i Europa med den bedste sundhedsektor fordi de havde flest læger pr. indbygger! Embedsmændene vidste godt at alt ikke styres og måles - men de leverede det centralforvaltningen gerne ville have også selv om det overhovedet ikke gav mening – af frygt for deres stilling. Mange hjælpeforanstaltninger fra Vesteuropa kom til Rumænien for at hjælpe dem ud af styringen og udvikle en ny offentlig sektor.

Samtid med den udvikling i ikke bare Rumænien men hele Østeuropa bliver der i 90'erne i Danmark igangsat nye management strukturere og strategier for den offentlige sektor. Det har ført til måltal og styring der i dag overgår hvad jeg oplevede i start 90'er i Rumænien.

Af og til er der nogle der tør sige hvad der foregår i den offentlige sektor i Danmark. Der er lang imellem dem for det er ligesom med demokrati som med offentlig forvaltning og velfærd – et gode vi ikke diskutere! Formanden for Politi Forbundet i Danmark Peter Ibsen er en der tør: Han sammenligner i et blogindlæg fra 17. september 2012 den offentlige sektor med sovjetiske forhold:

”Vi kører efter sovjetiske forhold – i hvert fald ud ad samme spor. Med en uhyggelig magtfuld og opsvulmet mængde bureaukrater, men med meget lidt kendskab til eller løsning af virkeligheden. Med et tungt, tungt apparat, som altid vil kræve nedskæringer og besparelser i de egentlige ydelser, alt imens det selv vokser.
Men ingen gør noget – fordi alle sværger til den model. Fordi politikerne aldrig før har været så meget i de embedsmænds vold, som har udviklet systemerne. Fordi de fleste politikere faktisk kommer af samme skole.
De tror alle på det helt enorme papirvælde, hvor alt skal måles og vejes – også selv om det ikke kan måles og vejes. Så må man bare opfinde noget andet, som kan.”

I en tid hvor der bliver talt om innovation er det grotesk at vi har en offentlig sektor der passer til denne beskrivelse og at den bare fortsætter og fortsætter. Tilbage i 2007 var der otte top embedsmænd ude i en kronik i Politikken og undskylde for at have været med til at indføre styringstænkningen i det offentlige: ”Tilgiv os vi vidste ikke hvad vi gjorde. Vi var selv med til at skabe styringstænkningen i det offentlige. I dag ved vi, at det er gået over gevind.”

Jeg blev lige lidt glad de jeg læste kronikken – nu sker der noget – men nej. Det gjorder der ikke. Og det gør der jo nok ikke foreløbigt!

En af mine beundrere er Jerr Boschee direktør på The Institute for Social Entrepreneurs. Han har været en hovedperson gennem 30 år i forhold til at sætte social iværksætteri og social innovation på dagsordnen. Han siger ”organisationer spiser forandring til morgenmad”. Han opfordrer folk, der vil lave social innovation og igangsætte nye tiltag der skal afhjælpe samfundsproblemer, til at lave nye organisationer – da de gamle vil spise nye innovationer op. Det er nok den vej vi skal gå – for ikke at kæmpe mod en flok gamle elefanter der er optaget af at gå samme vej - så lad os holde fokus på de udfordringer der kræver nye løsninger og organisere dem i nye private regi.

Det er sjovere at kæmpe for noget frem for mod noget. - Samtidig skaber det social værdi!

Social Iværksætter
Michael Lodberg Olsen

Initiativtager til: Sexelancen - et sikkert sted for Sexarbejdere. Forening for Bæredygtig Pant - fagforening for pantsamlere, Danmarks første Fixerum - Fixelancen, Cafe DUGNAD og Sundhedsrum for stofbrugere på Vesterbro, førstehjælps-organisationen for stofbrugere Antidote Danmark, gademagasinet om stoffer - ILLEGAL! Magasin, Gademagasinet om minoriteter Stradá m.fl.

Om Michael Lodberg Olsen
Foredrag + hjælp til innovation
Presse


Social Innovation er udvikling af nye - og bedre - måder at håndtere komplekse sociale spørgsmål. Ofte i x-feltet mellem brugere, fagligheder og netværk eller mellem civilsamfundet, offentlige og private organisationer.

Social Iværksætter er en person der udvikler og handler indenfor social innovation.